Dr. Hauschka. Og så har jeg købt Den Lykkeliges fødselsdagsgave i dag. Jesper og jeg er inviteret til fødselsdag den 12 maj, og jeg glæder mig. Det plejer at være så hyggeligt. Men siden sidste weekend, så brugte jeg mandagen lidt som idag med benene oppe.Tirsdag var dagen, hvor jeg skulle tage mit 600 m mærke i svømning. Det fik jeg. Inden jeg hoppede i vandet, faldt jeg ned at trappen i DGI'en. Jeg gik ellers stille og roligt, men trppen var glat, så jeg gled. Heldigvis er min reaktionsevne rigtig hurtig, så jeg fik grebet fat i gelænderet, så jeg ikke landede på rumpetten, men nøjedes med en ordentlig hudafskrabning på ydersiden af mit højre skinneben. I svømmehallenmødte jeg Ane fra min efterskole. Jeg fortalte hende, at jeg skulle have et 600 m mærke, som jeg skulle fremvise i min kajakklub. Det synes hun lød meget interessant, så jeg mailede hende oplysningerne om klubben. Onsdag kom min far til København. Det er rart at han ind imellem skal til møde i København, så kan vi mødes til en lille sludder i Nyhavn, en Strøgtur med shopping i Fona og Ecco. Og så er det efterhånden blevet en tradition at slutte vores møde på Bryggeriet til en peberbøf og månedens øl. Det var rigtig hyggeligt. Jeg havde efterladt min cykel ved Fona, fordi Strøget var fyldt med mennesker da min far og jeg var på osetur, og det er nemmere at kæmpe sig igennem mængden uden cykel. På vej tilbage efter cyklen ringede jeg til min mor for at sige tak for lån af min far, han er på vej hjem. Midt i samtalen kom min fætter Frederik gående. det var da pudsigt. Han var på studietur.
Torsdag. Det var en stor dag. Første dag i vandet i kajak med Amager Roklub. Jeg fik lov til at sejle i Havlanternen. Jeg fik hjælp til at finde pakaj, redningsvest og fik vist hvordan jeg registrerer mig, så klubben ved hvem og hvilke kajakker, der færdes i havnen. Det var virkelig fantastisk. Jeg nød det i fulde drag. Jeg følte mig næsten vægtløs. Solen skinnede, der var stort set ingen vind og jeg synes virkelig jeg styrede kajakken som om jeg ikke havde lavet andet i mit liv. Vi var en 4-5 stykker, der hele tiden lå forrest og fik "ekstraopgaver" for, og fik besked på at vente på de andre. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg sagde, at det er for fedt, det er fantastisk, det er skønt, det her er livet. Jeg havde det virkelig godt. Og så faldt jeg ikke i. Heller ikke da vi skulle lave balanceøvelser. Så sidder du derude med 20.000 kr. for meget, så vil jeg gerne omsætte dem i en kajak. da vi var færdige med at sejle var der kage, frugt og kaffe. Vi lavede en navnerunde, og hvad laver du, når du ikke sejler kajak. Det var sjovt. Det var en god blanding af forskellige jobs. Datalog, buschauffør, advokat, arkitekt.
Fredag stod på tøsehygge hos min kollega Pia. Camilla vores studentermedhjælper, der tidligere har været fastansat ser vi ikke så tit mere, så nu skulle vi sludre med hende, drikke Asti og rødvin, spise jordbærkager og mexikansk mad, og snakke noget mere. Vi blev eninge om, at det skal vi snart gøre igen. Det var simpelthen så hyggeligt. Der manglede absolut intet. Selv vejret var med os, vi sad ude i haven til kl. 18 og så lavede vi mad i to timer. Det opdagede vi ikke før vi satte os til at spise. Vi havde hakket og snittet, nippet til rødvin, talt, grinet og danset til musikken. Det var hyggeligt, jeg kan ikke beskrive det bedre. Tak for en god aften. Heldigvis blev jeg hentet af Jesper. Lørdag stod vi op kl. 8 og gjorde os klar til Ganløseturen og et besøg hos familien Liisberg i Søsum. Vi cyklede til Lyngby for at mødes med 12 andre glade mountainbikere og kørte efter Nicolai på den flotteste tur over furesøsporet--nord om farumsø--langs Mølleåen--langs Bastrup sø---Ganløse Eged--Burre Sø--Slagslunde skov. Det var ren idyl. Danmark fra sin flotteste side. Spæde lysegrønne blade, solskin, små vandløb, gule huse med stråtægte tage. Kort og godt, ren Morten Korch. Det var lige til et postkort. Da der lige var blevet sagt 45 min. til vi er fremme til nygbagte boller, så åbnede himlen sig. Jeg ved ikke hvor de skyer kom fra, men vi blev godt gennemblødte allesammen. Ikke så rart at komme 14 mand, plask våde og skulle ind til boller, men det blev taget i stiv arm. Vi fik et håndklæde til at tørre os i og et til at sidde på. Der var bagt de lækreste boller med snoller på, købt frugt og vigtigst af alt, der var tændt op i brændeovnen. Så vi fik hurtigt varmen. Da det blev aftensmadstid var det klaret op igen, så vi kunne grille vores pølser og bøffer. Pernille havde sørget for salat. Godt spækket med proteiner. Da kl. blev 22 vendte vi næsten hjem igen. Godt trætte, men det havde været en rigtig god dag, i godt selskab, med masser af frisk luft og motion. Jeg nåede lige hjem i bad inden jeg fladt i søvn. Min søndagstur i skoven sprang jeg over. Jeg var stadig træt. Så fik jeg til gengæld vasket tøj, støvsuget og vasket gulv, så jeg kunne være klar til en ny uge. Og den er så godt igang nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar