På min blog skriver jeg om, hvad der rører sig omkring mig, undrer mig, glæder mig - og ja, hvad jeg lige løber ind i af skøre og skæve ting.
mandag den 27. august 2012
Træning, lektiehjælp og min ocd
Dagen, hvor mit første Triathlon skal gennemføres, nærmer sig. Derfor løb jeg en (langsom) tur i går. I dag har jeg svømmet. Det er fantastisk motiverende at have et mål, noget at træne hen mod. I morgen skal jeg skrive ansøgninger, så der er der træningsfri.
Dansk Røde Kors fik en ansøgning i dag. Jeg vil gerne være lektiehjælp for kvinder i et asylcenter. Det kunne være rigtig interessant, givende og en mulighed for at bruge min uddannelse fornuftigt.
Hver dag rydder jeg op. Et eller andet sted. En skuffe. En kasse med Dictes legetøj. Det er min lille ocd. Heldigvis synes jeg også, at vores hjem står skarpere end nogen sinde før. Dictes værelse er efterhånden blevet så fint, men nu skal hun heller ikke flere ting!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar