Imorgen er der bryllupsfest. Jeg indrømmer det gerne. Jeg er en slave for bryllupsfester. Hvad er vigtigere at fejre end kærligheden. Det bliver sikkert både sjovt og rigtig hyggeligt. Jeg har også brugt muligheden for at gøre noget ekstra ud af mig selv. Jeg har fået farvet vipper og bryn (for første gang i mit liv) Det er af rent praktiske grunde, for jeg kan simpelthen ikke finde en mascarafjerner, der virker godt nok, og jeg hader fornemmelsen af sammenklistrede øjenvipper.
Neglene er filet, om lidt skal der ny lak på, så skal fødderne trimmes og gøres klar til at blive luftet. Imorgen skal håret sættes og så er jeg snart ved at være der. Til sidst jeg skal jeg have kjolen på. Jeg synes den er skøn. Og ja, hvis du har gættet på hvad det hvide stof med prikker på er, så er det kjolen.
Imorgen skal jeg være så fin som jeg ikke har været i MANGE dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar