søndag den 1. november 2009

Glæden ved at give

I går var jeg til min første fundraiserfest. Det var til ære for et projekt, der hedder "Play31". Det var et par, der lige var fyldt 30 år, og i stedet for at ønske sig gaver, ønskede at, der skulle sendes penge til et godtgørende formål.

Det kostede 100 kr. at deltage. Pengene skulle bruges til at lægge ud til sodavand, øl og vin. Ca. 40 gode gaver var blevet doneret, og så var der silent auktion. Det betød, at man kunne gå rundt og i byde på det man nu havde udset sig. F.eks bød jeg på tearterbilletter til teatret Grob, lækkert sengetøj, en ansigtsbehandling, og en børnepasning - bare fordi den kun var i sølle 40 kr. Godt jeg blev overbudt..
Til sidst var der aktion, med en aktionarius, der ikke var så god til at regne. Det var sjovt. Han rundede gerne tallene op, for så var det nemmere at regne med. Der kunne kun smides 25 kr, oveni af gangen, og når et beløb så var på f.eks. 285 blev det for besværligt og rundet op til 300. Ingen var imod det, det gik jo til et godt formål.

Jeg havde allieret mig med et andet par og vi bød på en stor lækker parmesanost til deling. Den fik vi for 300 kr. og det var meget billigt.
P har for nyligt sagt, at han godt gad have medlemsskab til Sputnik, Tv2s nettv, men syntes det var for dyrt og købte det ikke. Det gjorde jeg så i går. Et års forbrug til bare 150 kr.

Ingen kommentarer: