Med maven fuld af sommerfugle kørte jeg i går mod Præstø. Mit første cykelløb, på racer. Pludselig befandt jeg mig blandt mænd i strmme cykelshorts, baglommer i deres t-shirt fyldt med cykelslanger, cykelpumper og måske noget gel.
Starten gik, forrest kørte en startbil, der ikke måtte overhales, før der blev givet tegn. Ikke et problem jeg tog mig af.
Den første gruppe skød af sted som kom de fra en kanon. Jeg prøvede at hægte mig på men måtte se mig overhalet - af rigtig mange. Helt præcist 117 andre. Shit.
Det meste af turen sad jeg med en flok på ca. 6 andre, 5 mænd og én dame. Det var faktisk ret hyggeligt. Og også MEGA hårdt. Men når der hele tiden er nogen enten foran mig, eller ved siden af mig blev det nemmere at træde.
I dag er jeg bare lidt i tvivl om, om jeg overhovedet hænger sammen. Jeg har ondt. Ondt i mine ben, ondt i ryggen og nakken. Pyt.
I dag føler jeg stærkest af alt: stolthed.
Det er fedt at have gennemført, fedt at have kørt så hurtigt og en super fed fornemmelse i krop og sind!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar