Altså - det er noget med, at én ulykke sjældent kommer alene. De her ulykker er, bevares, ikke ret store, men i forrige uge blev min bycykel stjålet. Jeg vil gerne indrømme med det samme, at jeg ikke er ret god til offentlig transport. De samler mig ikke op foran min dør, kører ikke når jeg har lyst, og så koster det penge. Nej min cykel, det ved jeg hvad er. Skørt at blive så afhængig af en materiel ting. Meget apropos, så gik min computer i baglås. Eller det vil sige, at mit password simpelthen var forsvundet ud at mig hoved, så min Mac var ikke blevet opdateret siden jeg købte den for mere end 2,5 år siden. Jeg spurgte efter gode råd i Fona, men de virkede ikke. Desværre tværtimod, så det endte med at computeren låste og jeg kunne slet ikke komme ind. Arggh!
Efter at have været i Fona 4 dage i træk endte det med, at den nu virker, er opdateret, der er nye programmer og alt spiller. Herligt.
Idag ville jeg så cykle et smut til Lyngby og hjem igen, bare for at få lidt motion, og så punkterede jeg, uden at have en ekstra slange med, og jeg havde glemt mit dankort, så jeg måtte trække hjem ude fra Lyngbyvej. Cykelsko er ikke "made for walking".
Heldigvis for mig, havde jeg en aftale med tre raske drenge. Vi skulle i Tivoli, så det vendte et kedeligt humør til glæde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar