Smukke kornmarker

Jeg vil hjem. Ikke til mig selv, for her er jeg, men hjem til min bedstefar. I lørdags sad jeg i et tog fra Odense til Kbh. og kiggede ud på de høstklare kornmarker. Og solen. Det var en sommerdag, hvor Danmark viser sig for sin smukkeste side. Temp. op til 27 grader og ikke en sky på himlen. Der manglede lidt køer på markerne, men ellers så det ud som for 20 år siden.

Dengang, hvor jeg fik lov til at sidde på toppen af et læs halmballer. Min hud var helt forrevet af de mange halmballer jeg havde smidt rundt med. Jeg husker det som min kusine Hanne og jeg læssede én af det store, der var sat efter en halmpresser. Vi boksede rundt med de små halmballer så der kunne være så mange som muligt. Jeg kan høre lydene fra maskinerne, mærke den tørre sommerluft, og duften af halmen i min næse. Jeg kan huske stoltheden da endnu en vogn var fuld og den skulle køres hjem til bedstefars gård. Engang havde han mange marker, eller i hvert fald meget store arealer. Og mange køer. Køer som jeg har set blive lukket på græs for første gang i året. De var vilde og kåde, hoppede og sprang. En kalv der kom til verden ved hjælp af jernkæder, den sad forkert, men ud skulle den. Jeg kunne efter meget kort tid se den stå på benene og mærke dens ru tunge slikke mine fingre. Den havde det godt, trods den hårde og lidt barske start på livet. Og køer, som jeg har hjulpet min bedstemor med at hente ind til malkning. Hun kunne bare kalde på én af dem, og så kom de allesammen. Set min bedstefar malke kreaturet. Jeg husker den store mælkebeholder i malkerummet. Fyldt en dyb tallerken og hældt mælk på. Frisk komælk. Tallerkenen blev skubbet fra mig igen. Mælken smagte forkert. Et rigtigt bybarn, men jeg vidste mælken kom fra.